Kalorieberegner Test hvor mange kalorier jeres sexliv forbrænder, og find fifs til at gøre det endnu sjovere.

Dig selv
Din partner
Position & varighed

TRIN-FOR-TRIN GUIDE

Sådan bruger du kalorieberegneren

1 Udfyld informationerne om dig og din partner i felterne ovenfor.
2 Tryk på knappen og se hvor mange kalorier I har forbrændt.
3 Hop direkte i dobbeltsengen og begynd at brænde kalorier af.

Forbrænd kalorier ved at dyrke sex

Januar er for mange lig med mere motion og sundere kost. Men vidste du, at det faktisk er muligt at forbrænde en god mængde kalorier i soveværelset? Hos Sinful har vi sat os for at undersøge, hvor meget man egentlig forbrænder, når man udfører en omgang lagengymnastik. Hvis du er nysgerrig på at vide, hvor meget du og din partner forbrænder under akten, kan du prøve Kalorieberegneren øverst på siden. Hvad venter du på? Skift løbetøjet ud med et sæt sexet undertøj og kom i gang med at forbrænde kalorierne på den absolut sjoveste måde.

Fakta om undersøgelsen

Hos Sinful besluttede vi os for at undersøge hvor mange kalorier man forbrænder under sex. Vores mål var at lave en kalorieberegner, som er nem og overskuelig at anvende.

For at kunne afgøre hvor mange kalorier man forbrænder i hver enkelt position, har vi benyttet os af en amerikansk udgivelse kaldet “The position of the day Playbook”, hvilket er en bog, der har listet 365 sexpositioner. I bogen oplyses det ligeledes, hvor mange kalorier man forbrænder ved at udføre de forskellige positioner. Vi har valgt at fokusere på de 6 mest populære stillinger, som er dem du kan regne på i Kalorieberegneren.

Til at udregne kalorieforbruget, har vi benyttet en MET score, som står for Metabolic Equivalent of Task. MET måler den metaboliske værdi for den fysiske aktivitet man udfører. MET er et udtryk for størrelsen af iltforbruget og forbrændingen under fysisk aktivitet. Dermed kan man regne sig frem til hvor mange en person forbrænder under aktivitet. 1 MET svarer til energiomsætningen i hvile.

Formlen for at beregne MET score er, Kalorier (kcal) = MET (værdi) x Kropsvægt (kg) x Tid (timer).

Til at beregne det gennemsnitlige kalorieforbrug under sex, har vi taget den gennemsnitlige vægt for en dansk mand og kvinde som ifølge Danmarks Tekniske Universitet er 70,2 kg hos kvinder og 84 kg hos mænd. Du kan se rapporten her. Derefter har vi taget kalorie tallene fra “Position of the day Playbook” og taget udgangspunkt i at et gennemsnitligt samleje er 10 minutter, hvilket det amerikanske magasin Glamour har undersøgt via en rundspørge blandt 1000 deltagere.

Vi har derefter udregnet den individuelle MET score for stillingerne i bogen, som vi derefter har brugt til at udregne kalorieforbruget i stillingerne.

Her er det vigtigt at notere sig, at resultaterne i kalorieberegneren potentielt kan variere sammenlignet med den faktiske kalorieforbrænding. Da sex kan udføres i forskellige intensitetsniveauer, vil det ikke være muligt at foretage en præcis udregning af et faktisk kalorieforbrug, men man vil kunne komme med et retvisende estimat.

På resultatsiden i vores Kalorieberegner har du også mulighed for at sammenligne de kalorier, du og din partner forbrænder under sex med fødevarer og andre motionsformer.

For at beregne hvor meget mad du vil forbrænde, har vi brugt en kalorieberegner fra National Health Service i England. Du kan se kalorieberegneren her.

For at sammenligne hvor meget sport du skal dyrke for at forbrænde samme mængde kalorier som under sex, har vi brugt en liste af MET scorer der er udarbejdet af den amerikanske regering. Du kan se listen her.

Slutteligt vil vi gerne takke doctorsonline.com for at give os inspirationen til at skabe denne kaloriebegregner.

Fakta om Sinful

Sinful er Nordens største erotiske webshop. Sinfuls kerneværdi er et ønske om at inspirere og hjælpe alle, uanset køn, alder og seksualitet til et mere berigende og legende sexliv. Sinful blev stiftet i 2008 af Mathilde Mackowski og Tonny Andersen, og virksomheden tæller i dag mere end 80 ansatte.

SHOP SEXLEGETØJ